Yin Yoga Workshops

GRAVID YOGA FORLØB

Næste forløb starter mandag d. 27. januar.



Gå din fødsel og barsel i møde med en stærk krop, et roligt sind og et åbent hjerte

Yogaen lærer os at mærke og lytte til vores krop, mens vi bevæger os og trækker vejret – og så lærer den os at få ro på tankerne og forblive fokuseret selv under pres.Alle de egenskaber kan bidrage til en styrkende fødselsoplevelse og en bedre start på livet som mor. Det er nemlig ingen hemmelighed at både fødslen og den første tid med baby kan være en stor udfordring både fysisk og mentalt.

På dette forløb giver Trine dig de bedste redskaber fra yogaens og meditationens verden med henblik på at øge dit fysiske og mentale overskud, lette graviditeten og skabe fundament for en positiv fødselsoplevelse.

I løbet af klassen vil du blive guidet til at skabe forbindelse til din indre kerne af styrke, så du kan stole på din krop og din evne til at mærke, hvad som er rigtigt for dig og dit barn.


Gravidyoga er endvidere et trygt rum, hvor du kan genoplade energien, berolige nervesystemet og forbinde dig med dit barn i maven.

Nogle af klasserne på forløbet vil være af mere workshoplignende karakter, hvor vi vil gå i dybden med teknikker som du kan bruge undervejs i din graviditet og i selve fødslen - heriblandt åndedræts- og massageteknikker (inkl. rebozo!).


Forløbet finder sted på Yoga Vesterbro, hvor jeg er fast underviser.

Næste opstart: d. 27. januar 2020


Læs mere & TILMELD dig HER.


Tidligere deltager på gravidforløbet skriver:

"Trine formåede at skabe rammerne til et trygt og roligt rum, hvor jeg fik vakt min nysgerrighed endnu mere på graviditet, fødsel og moderskab. Og med mig tager jeg først og fremmest en større bevidsthed om vigtigheden af relationen mellem mig og min søn, mens jeg endnu bærer ham indeni - det er jeg meget taknemmelig for <3" - Kia




MOR & BABY YOGA med MASSAGE

Næste forløb starter tirsdag d. 28. januar.



Yoga, afspænding og forkælelse under din barsel <3

Mor & baby forløbet er for dig, som vil dyrke yoga sammen med din baby for at genoptræne din krop, stimulere babys udvikling og give jer begge mere ro på og glæde i hverdagen.

Forløbet indeholder yoga, meditation & afspænding, samt øvelser og zoneterapi for din baby.

Som en ekstra forkælelse til nybagte mødre, er der en professionel massør med, så dem, som har lyst, kan få massage af spændte skuldre undervejs.


På forløbet er der også rum for at tale og dele erfaringer med andre mødre, så holdet kan fungere som en ”ekstra” mødregruppe. Vi indleder derfor hver klasse med en kort delerunde og holder studiet åbent en halv time før og efter undervisningen, så der er ogd plads til snak, amning og alt det som hører med til tilværelsen som nybagt mor.


Forløbet finder sted på Yoga Vesterbro, hvor jeg er fast underviser.

Næste opstart: tirsdag d. 28. januar 2020


Læs mere & TILMELD dig HER!


Tidligere deltager på gravidforløbet skriver:

"Yogaforløbet har været en utrolig givende oplevelse, og det ugentlige pusterum hvor jeg kunne fokusere på mit åndedræt og ‘huske’ at trække vejret dybt. Noget jeg føler jeg godt kunne glemme i en stresset hverdag med baby. Det har været dejligt at kunne bruge sin krop igen efter graviditet og fødsel. Jeg har også brugte øvelserne derhjemme. At man så samtidig kunne få lidt massage til de ømme ammeskuldre var et ekstra plus, og efter en Yoga time har jeg følt mig fyldt op med ny energi." - Louise



















Trine Gleerup / Mee Sook Yoga


Tel: + 45 40 98 96 24

E-mail: trine.meesook@gmail.com