About

LIDT OM MIG


Jeg forelskede mig i yoga for næsten 20 år siden, hvor jeg netop var startet på Kunstakademiet i København. Her begyndte jeg hurtigt at fokusere på primært performance- og interventionsbaserede praksisser med afsæt i feministisk og dekolonial teori og kritik.


I 2012 tog jeg min første yogalæreruddannelse hos Hamsa Yoga Studie og siden da er det blevet til mere end 700 timers efteruddannelse; overvejende indenfor yin yoga  - og senest indenfor gravid- og efterfødseslyoga.


Yoga er for mig den mest direkte vej til at forbinde mig med og mærke min krop og mit sind.

Når jeg praktiserer yoga regelmæssigt, måske bare 5 minutter om dagen giver det mig følelsen af være mere tilstede og opmærksom i mine relationer - til både mig selv og ikke mindst til dem - og verden - omkring mig. 

Og det er denne opmærksomhed som jeg i sidste ende ønsker at formidle på mine klasser og forløb.